Psst ...
Der er shutters, og så er der shutters. Hos JASNO vil det sige med eller uden betjeningsstang. Varianten uden betjeningsstang hedder Silent View shutters. Men der er endnu flere forskelle.
Del og hersk
Vidste du, at det er muligt at opdele shutters i separate sektioner (højst tre), der kan betjenes uafhængigt af hinanden? Det betyder, at du f.eks. kan vælge at lukke den nederste del og lade de to øverste dele være åbne – f.eks. når du sidder i sofaen og læser og ikke har lyst til, at forbipasserende skal kigge dig over skulderen. Eller måske sidder du og arbejder ved din laptop og bliver generet af solen. Her kan du også vælge at lukke for en bestemt sektion af skodderne. Fordelen er, at du kun lukker en del af lyset ude og dermed stadig har lysindfald i rummet.
Vend det til din fordel
Fordelen ved Silent View shutters er, at du ikke kan se, at skodden er sektionsopdelt – kun når sektionerne er indstillet forskelligt. På shutters med betjeningsstang er det imidlertid synligt, da de er forsynet med en tværstiver. Det er måske en ulempe, men jeg ser det nu som en fordel, da tværstiverne og betjeningsstængerne giver skodderne et autentisk udtryk. Og dét har også sin charme. Silent View shutters har derimod et mere minimalistisk look. Det er også flot. Hmmm ... Det er ikke nemt at vælge.
Venlig hilsen Cynthia
Freelancetekstforfatter og blogger for bl.a. JASNO
* Apropos "Psst": Hvad siger du til et soveværelse med walk-in-closet med shutters?